Brik 4 - point of no return

Idet Søren og Ali træder ind over dørtrinnet til Toves kontor, får hun en kæmpe klump i halsen.
Hun kan se, at Ali er meget ophidset og hun tænker: ”Det her bliver svært for mig”.
Søren beder Ali om at sætte sig ned og forklarer hvad problemet er. Ali er stadigvæk meget ophidset, og han slår hårdt i bordet og råber. Tove siger at han skal hidse sig lidt ned og stille og roligt forklare situationen. “Din fucking racist!” råber Ali endnu højere - dette bliver råbt så ingen kan misforstå hans budskab. Tove tager hånden op til hovedet og tænker: ”Hvad fanden gør jeg nu?”, hendes tanker bliver afbrudt af Søren, som siger: “Nu må du lige slappe lidt af så vi kan få en ordentlig dialog ud af det her.”, “En ordentlig dialog? Hvordan kan vi have en ordentlig dialog når du render og tørrer min datter!?” Stille og roligt siger Søren: “Jeg er meget ked af at problemet er opstået, men det er i min bedste intention at jeg tørrer din datter, men det er jo meget normalt i det danske samfund at mænd og kvinder har samme vilkår på arbejdsmarkedet.”. Ali hidser sig endnu mere op, han er lige ved at eksplodere og råber: “Du er også en fucking racist!” Søren bevarer stadig roen og forklarer Ali at han jo bare gør sit arbejde og det er ikke spor unormalt i Danmark. Ali siger: “Det er imod mit land og religion at en mand tørrer min datter.”
Tove tager sig til håret, hænderne bliver svedige og hun sidder og gnider dem imod hinanden. Ud af Toves mund flyver ordene: “Din religion hører ikke til i vores land, dine og dine børns vilkår er under de danske præmisser, kan du ikke indrette dig, kan du jo tage hjem til dit perfekte land!”. “Nu går du ud af lokalet Tove”, råber Søren højt. Tove er helt paf over sin opførsel. Hun rejser sig næsten grædefærdig og går ud af lokalet uden diskussion.
Søren skynder sig at undskylde overfor Ali, og han siger at han vil ringe til kommunen med det samme og få denne sag ordnet. Ali er pludselig i et helt andet humør og takker for Sørens forståelse.
Søren ser Ali gå ud af døren og tænker om Ali egentlig har forstået hvad han vil gå til kommunen med; Sagen med Tove eller sagen med Yasmina.
Han trykker nummeret på kommunen ind og …

- Lene, Thilde, Dejan og Pernille